Saint-Gobain Weber DK

Vedholdende salgskonsulent til Saint-Gobain Weber

Er du sælger med stort S? Og kan du identificere og bearbejde potentielle kundeemner inden for specialbeton til elementmontage til det danske marked, samtidig med at du vedligeholder relationen til eksisterende kunder gennem opfølgning og forretningsudvikling? Så er det måske dig, vi søger til en spændende stilling hos WEBER.

 

Vedholdende og proaktiv

Som sælger af WEBERs løsninger og produkter bliver du med reference til salgschefen ansvarlig for projektsalg i hele Danmark, hvor du skal opbygge og vedligeholde større entreprenører og grossister, der sælger og anvender produkter indenfor mørtel og betonområdet. Du fungerer som bindeled mellem kunden og WEBER, og derfor er du vedholdende, proaktiv og flittig i din tilgang til opgaverne. Du har desuden en god forretningsforståelse og varetager ubesværet budgetansvaret på både segmentet og distriktet efter aftale med salgschefen.

 

Salg i blodet

Dine opgaver består af salg i Danmark, hvor du planlægger og gennemfører direkte salg, besøg hos slutbrugere, rådgivere og på byggepladser. Du har ægte salg i blodet og er energisk, positiv og optimistisk i dit møde med andre.

Med din troværdighed og evne til at forstå andre mennesker og kommunikere i øjenhøjde kan du derfor opsøge nye potentielle kundeemner og kontinuerligt påvirke brugere, ligesom du kan sikre optimal kommunikation inden for dit område til både markedet og ledelsen.

 

Stor faglig ballast

Du har en relevant byggeteknisk uddannelse og solid faglig viden om og erfaring med betonområdet i elementbyggerier. Du er derudover rutineret bruger af MS Office og CRM-systemer. Din faglige ballast gør dig til en stærk konsulent, som kan forestå salg og vejledning inden for dit område.

 

Ansættelse

Du får en spændende stilling i en moderne, markedsledende global koncern, hvor du får gode muligheder for at demonstrere din dokumenterede erfaring med salg. Vi forestiller os, at du bor i det sjællandske og kører ud hjemmefra – tilknyttet Karlslundekontoret. Vi tilbyder dig en god løn med firmabil og de nødvendigheder, du har brug for i en optimal hverdag.

 

Ansøgning og kontakt

Søg stillingen på POULSEN-job.dk

For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon +45 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.