Kom godt i gang med faststøbning af stolpebeslag og stolper af træ, jern og beton i jord. Fundamenter til vaskemaskine, redskabsskur m.v. Udstøbning af fundamentblokke. Tilslutninger til flisebelægninger.
OBS: Der går 1,8 kg Cempexo Støbebeton til fremstilling af 1 liter færdigblandet beton.
Støbning form: Formen kan bygges af brædder – sørg for, at den kan modstå trykket af den våde beton. Eller formen kan være betonrør, fundamentblokke eller blot et hul i jorden.
Faststøbning af stopler: Ved faststøbning af stolper, placeres stolpen i hullet, og den opblandede beton hældes i og stampes godt sammen. Stolpen stives af, i 2, 3 dage mens betonen hærder.
Stolpebeslag: Til faststøbning af stolpebeslag graves et hul på 80-90 cm dybde, som fyldes med opblandet beton. Over jorden opsættes forskalling, så betonen ikke flyder ud. Forskallingen fyldes, og stolpebeslaget placeres.
Støbning af gulv m.v.: Vandrette ”ledere”, brædder, elektrikerrør el. lign. – lægges ud med ca. 1 meters afstand. Den opblandede beton hældes ud i passende lag og jævnes ved at trække et lige bræt langs lederne.
Når betonen har sat sig lidt, kan overfalden bearbejdes med et pudsebræt, der bevæges i små cirkler. Ønsker man en mere glat overflade, kan gulvet pudses efter med Cempexo Betonpuds, når betonen er helt tør.
Tilslutning til flisebelægning: Betonen hældes ud og rettes af med et bræt, der holdes nede mod flisebelægningen. Skal der være ”fuge” omkring, kan der sættes tynde strimler murpap rundt i kanten. Strimlerne fjernes, før betonen er hærdet færdig.
Afdækning: For at undgå for hurtig udtørring afdækkes støbeområdet med plast i et par dage.
Der skal benyttes handsker og briller. Stænk fjernes straks med rent vand.
Ved støbearbejde og betongulve:
- Cempexo Støbebeton
- Mørtelspand
- Blandespiral
- Spandeske
- Vaterpas
- Pudsebræt
- Brædder
God fornøjelse!