Saint-Gobain Weber DK

Servicetekniker til Jylland/Fyn

Saint-Gobain Weber søger til vores fabrik i Galten en servicetekniker, der vil være med til at yde den bedste service ude på byggepladserne og på værkstedet. Opgaverne består i reparation, vedligehold, klargøring og servicering af siloer og el-tavler.

Det må påregnes, at du skal kunne arbejde selvstændigt og være fleksibel, da der vil forekomme en del kørsel i Jylland og på Fyn.


Dine opgaver
Servicering, klargøring, vedligeholdelse og optimering af eksisterende udlejningsanlæg
Vejledning og undervisning af håndværkere på byggepladser i betjening af anlæggene
Sikre overholdelse af kvalitets-, miljø- og sikkerhedsregler
Administrativt arbejde som bestilling af materialer, klarmelding af anlæg osv.
Medvirke til indførelse/opretholdelse af World Class Manufacturing (LEAN og 5S) i afdelingen
På sigt deltage i vedligehold på Saint-Gobain Webers fabrikker


Faglige kvalifikationer

  • Håndværksmæssig baggrund – fx smed, elektriker, automatikmekaniker; gerne med erfaring som montør
  • Fordel at kunne læse og forstår el-diagrammer
  • Skal have kørekort, truckkort og gerne kørekort til lastbil og teleskoplæssercertifikat
  • Sikker bruger af it og villig til at sætte dig ind i virksomhedens it-programmer (SAP)
  • Kan begå dig på både dansk og engelsk i såvel skrift som tale

 

Personlige kvalifikationer

  • Har et stort drive og kan håndtere mange bolde i luften på én gang
  • Er udadvendt og god til at skabe nye relationer
  • Er løsningsorienteret og handlekraftig
  • Fleksibel i forhold til arbejdstider


Vi tilbyder
Vi tilbyder et udfordrende job i et innovativt og internationalt miljø, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af en velkonsolideret virksomhed, som satser på vækst og bæredygtige, energieffektive løsninger. Løn efter kvalifikationer og aftale, pensionsordning og sundhedsforsikring. Stillingen er omfattet af Industriens Overens-komst.


Deadline og ansøgning
Send din ansøgning til HR-partner Elsebeth Kirk på Elsebeth.Kirk@saint-gobain.com senest den 31. maj 2019 (ansøgnin-gerne blive vurderet løbende). Yderligere information om jobbet kan fås hos serviceleder Claus Thomsen på mobiltelefon 42 12 87 54.


Persondata
Når du søger job hos Saint-Gobain Denmark A/S, behandler vi de oplysninger, som du har givet os i forbindelse med din ansøgning. For yderligere information se www.weber.dk/job


Virksomhedsfakta
Saint-Gobain Weber udvikler, producerer og markedsfører et omfattende sortiment af byggematerialer, byggesystemer og byggekoncepter. Weber er en del af den verdensførende koncern Saint-Gobain, der har hovedsæde i Frankrig. At arbejde hos Weber betyder udfordringer og nye muligheder i et uformelt, dynamisk og internationalt miljø – www.dk.weber