Saint-Gobain Weber DK

Saint-Gobain Weber søger en logistikkoordinator

Saint-Gobain Weber søger en logistikkoordinator til vores WeberPlus-team. Du bliver en del af et dynamisk team, der i fællesskab har ansvaret for Saint-Gobain Webers transport og silohåndtering i Danmark. Jobbet er en vigtig og krævende rolle, hvor både faglige og menneskelige kvalifikationer bliver testet på daglig basis.


Jobbeskrivelse

Med udgangspunkt i virksomhedens adresse i Galten nær Aarhus og med reference til virksomhedens Supply Chain Manager bliver din opgave i tæt samarbejde med dine kolleger i WeberPlus-teamet at disponere og optimere virksomhedens daglige transporter/leveringer.

Derudover bliver dine primære arbejdsopgaver:

  • Medvirke til at sikre et højt sikkerhedsniveau og overholdelse af sikkerheds-, kvalitets- og miljøregler
  • Ordremodtagelse
  • Planlægning og koordinering af leverancer
  • Kontakt til kunder og chauffører; herunder kvalitetssikring af leverancerne
  • Optimering af kørsel
  • Leverandørkontakt med henblik på at sikre fremtidige transportbehov
  • Omkostningsstyring
  • Key User på vores logistik-modul i SAP
  • Arbejde med og understøtte WCM-principper på tværs af fagområder (produktion, service og logistik)


Dine faglige kvalifikationer

Din uddannelsesmæssige baggrund kunne være speditør. Vi forestiller os, at du har minimum 5 års erfaring enten som disponent eller speditør.

Af faglige kompetencer forventes endvidere:

  • Erfaring fra lignende stilling
  • Erfaring med disponentopgaver
  • Du er en erfaren bruger af it, du har erfaring i brugen af SAP; gerne på Key User-niveau
  • Du er en dygtig planlægger, der formår at optimere kørslerne

 

Dine personlige kvalifikationer

WeberPlus-teamet er præget af højt tempo, dygtige medarbejdere og korte beslutningsveje. Det er et ultimativt krav, at du som medarbejder ”holder, hvad du lover”, og har en holdning til, at kunderne er virksomhedens største aktiv.

Vi forventer derfor, at du:

  • Er ansvarlig og vedholdende
  • Er selvkørende og trives i et dynamisk og hektisk miljø
  • Er kundeorienteret og kan skabe og vedligeholde langsigtede relationer
  • Udviser handlekraft og besidder et godt købmandsskab
  • Er fleksibel både med hensyn til arbejdstider og de personlige egenskaber
  • Trives i en organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling
  • Behersker engelsk i skrift og tale


Vi tilbyder

Vi tilbyder et udfordrende job i et innovativt og internationalt miljø, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af en velkonsolideret virksomhed, som satser på vækst og bæredygtige, energieffektive løsninger. Løn efter kvalifikationer og aftale, pensionsordning og sundhedsforsikring.


Din ansøgning

Send din ansøgning til HR Business Partner Elsebeth Kirk på Elsebeth.Kirk@saint-gobain.com senest den 26. juli 2019 (dog vil ansøgningerne blive vurderet løbende). Yderligere information om jobbet kan fås hos Supply Chain Manager Nicolai Skov på mobiltelefon 30 67 13 89.


Persondata

Når du søger job hos Saint-Gobain Denmark A/S, behandler vi de oplysninger, som du har givet os i forbindelse med din ansøgning. For yderligere information se www.weber.dk/job


Virksomhedsfakta
Saint-Gobain Weber udvikler, producerer og markedsfører et omfattende sortiment af byggematerialer, byggesystemer og byggekoncepter. Weber er en del af den verdensførende koncern Saint-Gobain, der har hovedsæde i Frankrig. At arbejde hos Weber betyder udfordringer og nye muligheder i et uformelt, dynamisk og internationalt miljø – www.dk.weber