Saint-Gobain Weber DK

Radonsikring

Nu er det lovpligtigt at radonsikre alt nybyggeri i Danmark.

Den 1. juli 2010 trådte det nye Bygningsreglement BR10 i kraft. BR10 indeholder en lang række skærpelser i forhold til bygningers energiforbrug. En meget vigtig ændring, som ikke har fået samme opmærksomhed, er de væsentligt skærpede krav til radonsikring af nybyggeri – og rådgivers hermed forbundne ansvar.

Radon er en radioaktiv luftart i jorden, der udløser radioaktiv stråling, som er sundhedsskadelig. 


Det er derfor væsentligt, at der udføres foranstaltninger, så radon forhindres i at trænge ind i bygningen og, hvis dette ikke helt kan undgås, begrænses mest muligt gennem naturlig eller mekanisk ventilation. 

Radon kan trænge ind i en bygning gennem revner og sprækker mod jord, fordi der ofte er lavere lufttryk inde i bygningen end under bygningen. Der er derfor altid mere radon i indeluften end i udeluften. Jo mere radon der er i indeluften, jo større er risikoen for lungekræft. Derfor er enhver reduktion en fordel. 

Radonproblemet er især knyttet til rum med gulve direkte mod jord, det vil sige i kældre eller i stueetagen i huse med terrændæk.

 

De nye regler betyder, at det er rådgivers ansvar, at bygningen projekteres radonsikker

Det faktum, at radonsikring af nybyggeri nu er blevet en del af BR10, betyder direkte, at det er rådgivers ansvar at projektere bygningen mod radonstråling. 

Ved at tage højde for en effektiv radonsikring af bygningen allerede i projekteringen er det muligt at anvende nogle enkle løsninger, der både er rationelle at udføre og som er robuste og langtidsholdbare til gavn for bygningens fremtidige bruger.

Der er store lokale forskelle på radonforholdene i Danmark, men problemstillingen findes overalt, så der skal altid sikres mod radon i bygninger uanset risikoens størrelse.  

  • Radon er en medvirkende årsag til ca. 300 nye tilfælde af lungekræft om året. (Kilde: Sundhedsstyrrelsen, www.radon.dk)

  • I Danmark bliver ca. 260 personer dræbt i trafikken om året. (Kilde: Vejdirektoratet, www.vejsektoren.dk)

 

Radon kan ikke lugtes, ikke ses og ikke smages

Det væsentligste bidrag til radon i boligen kommer fra jorden under huset. Radonindholdet i jorden varierer fra sted til sted.

Der kan således være forskel i radonbelastningen på to ens nabohuse. Såfremt et hus er placeret over en sprække i et område med meget tæt ler, og et andet hus ligger i et område uden sprækker, kan der være forskel i radonindholdet i boligens luft. 

Den største radonindtrængning i boliger sker gennem revner og sprækker i fundamenter, betondæk og kældergulve samt gennem utætheder ved rørgennemføringer mv., fordi luftrykket i boligen ofte er lavere end under bygningen. Der skal derfor sættes en effektiv stopper for indtrængning af radon. Hvis ventilationen af boligen samtidig er utilstrækkelig, kan radonindholdet forøges yderligere.

 

Over 280.000 huse har i dag et radonproblem!

 

Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Strålehygiejne udgav i 2001 rapporten ”Radon i danske boliger – kortlægning af lands-, amts- og kommuneværdier”. I denne rapport konkluderes det, at omkring 65.000 danske enfamiliehuse har et indendørs radonniveau over 200 Bq/m3. 

Det vurderes, at ca. 280.000 enfamiliehuse opført før 1996 har et indendørs radonniveau over det nye krav på 100 Bq/m3. 

Der er altså en række væsentlige sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske argumenter for at tage radonproblemstillingen seriøst og projektere effektive løsninger ind i bygningerne allerede fra starten.

 

Måling

Radon i indendørsluften kan kun påvises ved måling. Det er både enkelt og billigt at måle radon med fx dosimetre. Radonkoncentrationen i en bolig kan variere meget inden for det enkelte døgn og med årstiden. Derfor bør måling af radon ske over mindst 2 måneder i fyringssæsonen, specielt hvis en måling skal danne udgangspunkt for en vurdering af behovet for forbedring af boligen. 

Målingerne udføres og analyseres af specialfirmaer.

Lufttætning og trykudligning kan hindre jordluft i at trænge ind. Det anbefales derfor at projektere med begge byggetekniske løsninger, som i kombination med ventilation af bygningen sikrer et lavt radonindhold i indeluften.

 

Trykudligning: Passivt radonsug

Trykudligningen af terrændækket sker ved at forbinde laget af Leca® letklinker med atmosfæren gennem et lodret rør, der føres op over taget. Røres isoleres, hvor det føres gennem uopvarmet tagrum. Det passive sug frembringes af de naturlige drivkræfter som temperaturforskelle og vindpåvirkninger.

 

Trykudligning: Aktivt radonsug

Ved bygninger, hvor der er udført passivt sug, og hvor det senere viser sig, at radon-indholdet i indeluften alligevel er for højt, kan det passive sug let ændres til aktivt sug. 

Det aktive sug udføres ved at montere en ventilator på trykudligningsrøret. Derved er det muligt at forøge undertrykket under betonpladen i terrændækket og samtidig minimere indtrængningen af radon ind i bygningen. I forbindelse med udførelse af aktivt sug bør de fugtmæssige konsekvenser i gulvkonstruktionen vurderes – også over tid.

 

Tætning af terrændæk

Da den radonholdige luft kommer ind i bygningen fra jorden under bygningen gennem revner og sprækker, skal det tilstræbes at tætne den samlede konstruktion mod jord bedst muligt. Tætning vil dog sjældent kunne stå alene som radonsikring. Leca® blokke er ikke lufttætte. Samling mellem fundament og betonplade og samling mellem fundament og ovenstående væg skal derfor også være tætte. Ved ydervægsfundamenter føres tætningen helt ud til ydersiden af fundamentet. Ved gulve, hvor der bagefter skal udlægges pudslag eller klinker, kan tætningen føres ned under betonpladen. Lufttætte samlinger opnås ved at forsegle overgange og samlinger med murpap eller en flydende membran som fx weber.tec Superflex10

Dilatationsfuger og revner i betonpladen fx ved støbeskel tætnes ligeledes med pap, og alle gennemføringer i gulvbetonen udføres med lufttætte samlinger. Da tætningen mod jord skal virke i hele husets levetid, er det nødvendigt med passende mellemrum at gennemgå gulvene for utætheder som fx utætte fuger ved rørgennemføringer eller svindrevner og sprækker i betonpladen. Beskadigede eller porøse betonplader skal inden ny tætning repareres med egnet reparationsmateriale.

 

Luftskifte

De skærpede krav til bygningernes tæthed nødvendiggør en aktiv udluftning og en regelmæssig vedligeholdelse af ventilationssystemet. Regelmæssig udluftning vil reducere både radonindholdet i indeluften og fugtniveauet i bygningen. Ved brug af mekanisk ventilation skal det sikres, at undertrykket i bygningen ikke forøges.

 

Løsning med Leca® 10-20 coated

Forudsætningen for en effektiv trykudligning i terrændækket er at indbygge et lag med en meget åben struktur i terrændækkonstruktionen. Denne åbne struktur opnås bedst med et lag af Leca® 10-20 coated. 

Et lag Leca® 10-20 coated vil samtidig danne et effektivt kapillarbrydende lag. Trykudligningen giver ikke anledning til ventilation af laget, og den gode isoleringsevne af Leca® 10-20 coated reduceres ikke. 

Udføres de øverste skifter i skillevægsfundamenterne med Leca® blokke uden overfl adebehandling, har disse så åben en struktur, at trykudligningen også sker gennem disse. Det er således ikke nødvendigt at trykudligne hvert enkelt felt under betonpladen. 

Da det er meget vanskeligt at vurdere, hvor højt radonniveauet er på den enkelte byggegrund, er det under alle omstændigheder en rigtig god idé at udføre terrændækket med et lag af Leca® 10-20 coated samt den nederste del af trykudligningsrøret på en måde, så det efterfølgende er muligt at udføre trykudligning. Denne del af bygningens konstruktion er vanskelig eller næsten umulig at ændre, hvis en måling i bygningen efterfølgende viser for højt radonindhold.

Radonsug under boligen kombineret med tilstrækkelig ventilation giver den største effekt på indeklimaet.

Brochurer

Services