Smukt new yorker gulv på kort tid

designgulv

Da Stadsbiblioteket i Aarhus skulle have nyt gulv, var et af kravene, at byggetiden skulle være kort. Det fandt weber en løsning på, og nu kan bibliotekets besøgende glæde sig over det nye gulvs indbydende, organiske udtryk.

  • Projekttype
    Nyt designgulv
  • Produktnavn
    weber.floor 120 Reno, weber.floor 4650 Design Colour
  • Mængde
    400 m2 gulv. 37 tons
  • Byggeår:
    2017
  • Bygherre
    Det Kgl. Bilbliotek
  • Entreprenør
    BLJ Gulventerprise ApS, J.E.J. Pumping ApS (pumpeunderenterprise)

Stadsbiblioteket i Aarhus er et af de vigtigste mødesteder i byen. Bibliotekets mange gæster skaber en livlig trafik, og i stuearealet er der både café og arrangementer. Da biblioteket skulle have nyt designgulv, var det derfor et krav fra bygherren, at renoveringen skete så hurtigt, som det praktisk kunne lade sig gøre.

Derfor søgte bibliotekets ledelse rådgivning hos weber. Her lød anbefalingen, at man ikke skulle vælge en traditionel flydemørtel eller tyndpuds, hvor tørretiden typisk er på over en måned. For at kunne tage biblioteket hurtigt i brug igen foreslog weber den hurtigtørrende weber.floor 120 Reno.

Her er tørretiden så kort, at man ville kunne lime et gulv på efter 7 dage. På Stadsbiblioteket skulle gulvet dog stå, som det var, efter tørreperioden, blot med en rengøringsvenlig efterbehandling. Derfor gik der yderligere nogle få dage, før det kunne tages fuldt i brug. Men det var stadigvæk en langt hurtigere løsning end de traditionelle metoder, og bygherren var meget tilfreds med, at gulvet levede op til kravene om kort byggetid.

Et ekstra plus ved weber.floor 120 er, at det bærer en EPD miljøvaredeklaration. Der er der ingen tilsvarende produkter på markedet, som gør.

Råt og flot resultat

Også æstetisk set blev det nye designgulv vellykket. Det står råt og flot og ikke mindst meget ensartet.

En væsentlig grund til det homogene resultat er, at gulvet er pumpet ud på betonunderlaget fra en pumpebil. Gulve af denne type leveres normalt ikke med pumpebil, men på det store areal – 200 kvadratmeter – var det den rigtige løsning.

I pumpebilen blandes produktet optimalt med præcis den mængde vand, der er behov for, ligesom blandetiden er optimal. Derefter bliver massen hældt ud over gulvet bane for bane i én proces for at sikre, at tørringen sker jævnt over hele fladen.

Hele processen kræver, at man nøje overholder forskrifterne for arbejdets udførelse. Kun den på den måde sikrer man sig et optimalt resultat. Derfor kræver det en specialuddannet håndværker at lægge et weber designgulv.

I dag kan aarhusianerne slappe af, læse og drikke en kop kaffe i Stadsbibliotekets store, centrale mødeområde, mens de nyder synet af webers designgulv og det organiske udtryk, som et weber-gulv af denne type har.

Du er altid velkommen at kontakte webers rådgivere for at finde den optimale løsning til dit projekt.