Saint-Gobain Weber DK

FAQ facader

Vi modtager dagligt mange spørgsmål til vore produkter og deres anvendelse. I erkendelse af, at mange spørgsmål er enslydende, har vi samlet disse samt svarene hertil.

Ja. Denne er diffisionsåben ligesom vores andre kalk- og cementbaserede produkter.

Ved udførelse af udkast inden påføring af grovpuds opnås en betragtelig forbedret vedhæftning. Der skal forvandes, inden udkastet påføres. Udkastmørtler bør altid være 0-4 mm i kornstørrelse (grove). Årsagen hertil er, at fugt vandrer fra materiale med grove porer mod materiale med finere porer.

Udkastet bør desuden være en mørtel med et forholdsvis højt indhold af hydraulisk bindemiddel (cement eller hydraulisk kalk).

Ved pudslagsopbygning skal kornstørrelse og indhold af hydraulisk bindemiddel være faldende i lagene udefter.

På større vægfelter, hvor man ønsker en hurtig færdiggørelse, kan det bedst betale sig med indfarvet grovpuds (giver dog en lidt grovere færdig overflade). Desuden kan færdig overflade fremstå mere changerende, da underlaget kan suge forskelligt og der kan være forskel i lagtykkelse. Vælges metoden med indfarvet slutpuds, skal man huske, at grovpudsen skal være ensartet udtørret inden påføring af den indfarvede slutpuds. (Kan betyde, at man evt. skal have stillads op to gange, hvilket er meget kostbart.) Evt. arbejdsskel i grovpuds skjules dog lettere ved påføring af slutpuds.

Ja; benyt her som udkast/klæbemørtel weber tørbeton 0-4 mm eller weber multi 280. Se venligst yderligere i anvendelsesnøgle for Pudsning i Weber håndbogen.

Nej; ønskes der en færdig indfarvet overflade, afsluttes der på sprøjtepudsen med eksempelvis indfarvet tyndpudsweber.pas 461 silikatpuds eller weber silikatmaling.

Som fugemørtel benyttes typisk en mørtel med samme egenskaber (herunder styrke) som anvendt ved opmuringen. (Ved vægflader, hvor rene kalkmørtler er benyttet til opmuring, anvendes dog oftest en stærkere fugemørtel).

0-4 mm : Lagtykkelser over 15 mm pr. arbejdsgang ved kalkcement- samt cementmørtler medfører risiko for dårlig vedhæftning samt svind- og skridrevner. For hydrauliske mørtler gælder ovenstående ved lagtykkelser over 12 mm pr. arbejdsgang.

0-2 mm : Lagtykkelser over 8 mm pr. arbejdsgang ved såvel kalkcement-, cement- samt hydrauliske mørtler medfører risiko for dårlig vedhæftning samt svind- og skrid­rev­ner.

0-1 mm : Maksimal lagtykkelse på 2-3 mm ved fuger.

Ja, mørtlen er dog 0-4 mm i kornstørrelse. Færdig pudset overflade kan derfor være grov.

Den bedste mulighed er at benytte en såkaldt 3-lags pudsopbygning (se også spørgsmål 11) med udkast, grovpuds og afslutning med weber.pas 481 top silikoneharpikspuds. Inden påføring af silikonharpikspuds grundes grovpuds med weber.prim 403

Da der er tale om ældre sætningsrevner, er der formentlig ingen eller megen lidt bevægelse i dem i dag. Ved større gennemgående revner kan følgende fremgangsmetode dog anbefales:

Lejefuger udkradses til ca. 50 mm dybde. I flere skifter over hinanden ilægges rustfrit kamstål ø 5-6 mm. Armeringen skal gå minimum 30 cm forbi yderste revne. Der efterfuges. Weber ser­po 397 (glasfiberarmeringsnet) klæbes over revner med weber serpo 261 EF (fiberforstærket mør­tel).

Selve grovpudsen opbygges med weber serpo 261 EF påført over to gange med ilægning af weber serpo 397 armeringsnet trykket ind i første lag.

2-lags opbygning

Først påføres udkastmørtlen. Laget stødes af med trækbræt. Typisk dagen efter kastes/ sprøj­tes grovpudsen på. Pudslaget afrettes med kardæsk og rives sammen med trækbrættet. Herefter bearbejdes overfladen med lunkepudser og rivebræt, til den ønskede overflade er nået.

3-lags opbygning

De to første lag - udkast og grovpuds - udføres som beskrevet ovenfor. Det tredje lag - slutpudsen (evt. indfarvet) - påføres med ståltrækbræt og færdigbearbejdes typisk med filtsebræt. Grovpuds skal være ensartet udtørret inden påføring af slutpuds.

Her gælder det ligeledes om at opbygge pudslaget med et udkast først. Derefter følger grovpudsen og evt. slutteligt en overfladebehandling. Se nærmere i anvendelsesnøglen under "Overfladebehandling" i Håndbogen.

Letklinkerbeton har det med at svinde lidt efter opmuring - især hvis blokkene er rimelig nyproduceret. Derfor kan det her være en fordel at vente lidt længere tid end "normalt" med pudslagsopbygningen. 

Iøvrigt anbefales en armering med glasfibernet.

Bekæmpelse af murbier består typisk i udkradsning og omfugning med normalt KC 50/50/ 700 eller stærkere mørtel. Brug af evt. sprøjtegifte er ofte ikke nødvendigt. Omfugning bør udføres uden for biernes såkaldte flyvetid. Flyvetiden ligger i perioden mellem ca. 1. maj og 1. september.

Efter en hulmursisolering er temperaturen ved formur blevet lavere. Dette betyder dels en mindre fordampning fra udvendige side af formur, dels et forøget fugtindhold om vinteren i formur, da den lavere temperatur udvirker en forøget kondensation af vanddampe. Når frosten derpå sætter ind, øges risikoen betragteligt for frostafsprængninger.

Ja; ønskes der f.eks. en puds, der styrkemæssigt svarer til ca. KC 50/50/700, blandes i forholdet 1:5 (1 del Gullex+ 5 dele sand). Forholdet er 1:3, såfremt der styrkemæssigt ønskes ca. en KC 20/ 80/550.

Som udkast benyttes enten KKh 35/65/500 0-4 mm eller Kulekalksmørtlen K 100/750 0-4 mm. Som grovpuds kan benyttes Kulekalksmørtlen K 100/750 0-2/0-4 mm. Normalt afsluttes pudsopbygningen med påføring af Finpuds K 100/250. Nogle slutter også af med påføring af Kulekalk. Husk her forinden at forvande og afslutte med kalkvand.

Ved 13 mm dybde bruges typisk 6-8 kg/m² tør fugemørtel. Ofte er dog udkradset helt op til 20 mm. Dette betyder et merforbrug på 50% i forhold til de opgivne tal.

Ja; dog skal man være ekstra varsom med ikke at komme syren på for tidligt. Det bedste resultat opnås, såfremt man fuger så rent, at afsyring helt kan undgås.

Er det nødvendigt med afsyring, benyttes maks. 1:20 koncentration.

I øvrigt skal evt. henvisninger fra teglstensleverandør følges.

Minimum 13 mm; dog udkradses gamle fuger typisk i 15-20 mm dybde. Udkradsningen skal være fuldkantet, og stenflader skal være rengjorte. Inden fugning forvandes i passende grad.

Det er selvfølgelig vigtigt at kende/skønne styrke m.m. på den oprindelige opmuringsmørtel. Oftest vælges, grundet de hårde klimatiske forhold, som en udven­dig skorsten er udsat for, en KC 20/80/550 0-2, såfremt opmuringsmørtlen er cement­hol­dig, og en Kh 100/400 0-2, såfremt der ved opmuringen er brugt en ikke cementholdig mørtel.

Ved fugning - såvel som pudsning - gælder det om at færdiggøre hele vægflader ad gangen. Mange omfuger mindre arealer ad gangen og over flere dage. Dermed kan der let - pga. evt. forskelle i de klimatiske påvirkninger - opstå farveforskel på de færdige fuger.

Andre årsager kan være uensartet blandetid, forkert afsyring m.m.

Ofte er mørtelfuger i sålbænke af rulskifter samt forskelling ved tag udført med samme mørtel som benyttet ved selve opmuringen - typisk en KC 50/50/700. Dette er ikke tilladt. Der skal til begge ovenstående tilfælde benyttes minimum KC 35/65/650. Inden forskelling udføres, skal yderste række af tegltagsten svummes i cementmørtel på underside.

Af mere konstruktiv art kan bemærkes, at tagstenene desuden bør lægges med minimum 30 mm fremspring (Tegl 36). Sålbænke af rulskifter bør udføres med et fald udefter på minimum 1:7. Sålbænke af rulskifter er ikke vandtætte. Derfor skal der fugtisoleres ved udlægning af et fugtstandsende paplag i lejefuge under rulskiftet. Pappen føres over til bagmur og bøjes op ad denne.

Ja; Weber har forskellige Serpo Facadesystemer, bl.a. Serporoc samt Serpomin, til det givne tilfælde.

Omkring forskelle og fordele ved hver af de enkelte systemer henvises til kapitlet "Facadeisolering" i Håndbogen.

Svaret afhænger selvfølgelig af ens forventninger til den færdige overflade, samt om underbunden er ensartet sugende. Ved påføring af indfarvet tyndpuds på uensartet sugende underbund er der risiko for farvenuanceforskel i den færdige slutpuds.

Weber anbefaler, at påføring med indfarvet tyndpuds udføres af fagfolk.

For et mere fyldestgørende svar bør man have yderligere information. Er der tale om de kløvede/lige sten? Er der tidligere påsprøjtet en silikoneimprægnering?

Som udgangspunkt har Weber dog gode erfaringer med at påføre weber grundingsmørtel i ovenstående tilfælde, dog bør der som minimum først være udført en tilstrækkelig afrensning af eksisterende vægflader (fjernelse af evt. alger, trafikfilm m.m.)

En anden løsning kunne være efter afrensningen at påføre weber multi 280 over 2 omgange. I første påføring fyldes tilbagelagte fuger, ujævnheder m.m. Efterfølgende vandskures med weber multi 280 som normalt.

I tvivlstilfælde kan det anbefales at afsætte tilstrækkeligt prøvefelt eller at kontakte Weber.

Ja; benyt her weber colour eller weber multi 280weber multi 280 kan evt. senere behandles med weber silikatmaling, tyndpuds, weber.pas 481 top silikoneharpikspuds eller Cempexo murfarve. Ved slutbehandling med især tyndpuds eller weber.pas 481 top vil fugetegningen dog være knap så synlig. 

Som tommelfingerregel ikke mere cementholdig end KC 50/50/700. I mange tilfælde kan grunding med weber sandkalk forbedre vedhæftningen.

Ja; såfremt den hydrauliske tyndpuds som minimum har en styrke svarende til KKh 35/65/500.

Weber anbefaler at bruge produktet weber multi 292 - minimum lagtykkelse 3 mm.

En god tommelfingerregel siger, at der kan påregnes et forbrug på ca. 2 kg/m²/mm lagtykkelse. Er der lidt tilbagelagte fuger, øges forbruget tilsvarende.

NB: Maks. lagtykkelse ved fuger: 3 mm pr. arbejdsgang.

Ja, sagtens. Ønskes der en mere ru overflade, kan der med fordel benyttes weber sandkalk. Sandkalk fås i ligeså mange farver som indfarvet kalk. Husk at afslutte med indfarvet kalkvand for at hindre alt for voldsom afsmitning.

Grunding

  • A: Porøse og stærkt sugende underlag : weber fixativ fortyndet med vand 1:1
  • B: Mindre porøse samt medium sugende underlag : weber fixativ fortyndet med vand 1:2
  • C: Lidt porøse samt svagt sugende underlag : weber fixativ fortyndet med vand 1:3
  • D: Faste og hårde underlag : Ingen grunding

 

Fortynding

Weber silikatmaling påføres over 2 omgange. Begge gange skal der fortyndes med weber fix­ativ.

A: I første påføring fortyndes med min. 15% weber fixativ. Såfremt underlaget suger meget eller er meget grovstruktureret, kan fortyndingen øges til 40%

B: I anden påføring fortyndes ligeledes med normalt 15%. Alt afhængig af underlagets struktur kan fortyndingen dog variere fra 5-25%.

Det er Webers' erfaring, at farvestoffer som tilslagsmateriale generelt bør være lysægte samt kalk- og cementægte. I cementholdige produkter vil tilsætning af jernvitriol virke retarderende på cementen.

Jernvitriol er opløseligt i vand, dog har der igennem mange år været tradition for at kunne benytte det i hvidtekalk/stampet kalk. Weber anbefaler kraftigt, at man i stedet eksempelvis benytter oxidfarver.

Weber producerer også færdig indfarvet kalk. Se venligst vort farvekort.

Nej; kalk er ikke stærkt nok til, at Cempexo Murfarve kan vedhæfte tilstrækkeligt. Enten skal man fortsætte med kalkede vægge (evt. indfarvede), eller også skal den eksisterende kalk afrenses totalt inden påføring af Cempexo Murfarve.

Forefindes der forskelligt sugende mursten i en vægflade, vil der ved påføring af en indfarvet tyndpuds typisk også fremkomme farvenuancer i den færdige overflade. Det er derfor ekstra vigtigt i den slags tilfælde at afsætte prøvefelt, som går ind over såvel nye som gamle sten.

Typisk 10 arbejdsdage + evt. to transportdage (Jylland/Fyn).

Nej; husk dog at især blandetiden er længere for den hydrauliske tyndpuds (20-30 minutter).

Generelt anbefaler Weber a.s at benytte fagfolk til påføring af indfarvet slutpuds , hvad enten der er tale om KC-tyndpuds eller en hydraulisk tyndpuds.

Weber finpuds - der findes både en tør og en våd version - må kun benyttes indendørs.

Ovenstående skadesbillede er typisk en indikation på for hurtig udtørring evt. manglende tilstrækkelig forvanding.

Dette er et meget vanskeligt spørgsmål at besvare fyldestgørende. Svaret afhænger især af murstenstype, mørteltype, udhæng/afdækning, temperatur m.m.

Det er generelt vigtigt, at underbunden/vægfladen er tør nok (en tommelfingerregel tilsiger højst 3 vægt-% indhold af vand). Grunden hertil er, at fugt ikke vandrer fra materialer med fine porer (mursten) til materiale med grove porer (mørtellag), men omvendt.

At tyndpudse på en helt nyopført vægflade er alt for tidligt og imod Webers' forskrifter.

Strandsandsmørtel 7,7% er grovere (0-2 mm) end tyndpudsmørtel, grå (0-1 mm) og er kun en delkomponent, som på pladsen skal tilsættes cement. I tyndpudsemørtel, grå, som er direkte klar til brug, er der desuden tilsat et plastificeringsmiddel, som umiddelbart gør bearbejdeligheden god, og som nedsætter tendensen til at sætte vand op i baljer.

 

Som udgangspunkt ja. Dog er det noget, Weber stærkt fraråder, da man typisk ikke kan være helt sikker på at iblande samme mængde hver gang.

De projekter, Weber har set udført, hvor der på byggeplads er iblandet farvepigment, er af stærkt svingende kvalitet. Vælger man alligevel at forsøge sig, bør man huske maks. at iblande 5-8% farvepigment af den samlede bindemiddelmængde.

Under forudsætning af at malingen vægtmæssigt kan bære nedenstående pudslagsop­byg­ning, kan følgende fremgangsmåde anbefales: 

weber multi 280 påføres i et ca. 3 mm tyndt lag. Mens mørtlen endnu er plastisk, ilægges glasfiberarmeringsnettet Serpo 397. Efterfølgende påføres et dæklag på ca. 2 mm af weber multi 280. 

Det kan som udgangspunkt anbefales at lave et lille prøvefelt, hvor der udføres aftræks-/ ved­hæftningsprøve.

Weber anbefaler som udgangspunkt ikke påføring af indfarvet tyndpuds på hårdtbrændte maskinsten. Ved at følge nedenstående alternativer opnås dog mulighed for et vellykket resultat.

a. Eksisterende vægflader lavtryksvådsandblæses (rugøring). Dårlige fuger/ødelagte sten omfuges med egnet mørtel/udskiftes med sten med samme sugeevne. Efter endt udtørring af vægflader påføres weber colour.

b. Eksisterende vægflader påføres i et tyndt lag weber multi 280 på rengjorte underlag. Slutteligt påføres weber.pas 481 top (silikoneharpikspuds). (NB: Løsningen vil medføre, at fugetegning i den færdige overflade vil være knap så fremherskende.)