Tyndpudsning på maskinsten

Weber anbefaler ikke at tyndpudse/filtse med tyndpudsemørtel på glatte maskinsten.

Tekniske løsninger

Såvel Weber som branchen generelt anbefaler ikke at tyndpudse/filtse med almindelige tyndpudsemørtler på glatte maskinsten - også selv om stenene evt, som på det lille billede, er fabrikeret med præg.

tyndpudsning på maskinsten

Overfladen er ganske enkelt for glat/hård til, at tyndpudsemørtlen kan opnå en tilstrækkelig god vedhæftning. Skadesbilledet opnår typisk i et forløb, hvor mere og mere af tyndpudsemørtlen afskaller/ smuldrer i takt med, at vind og vejr griber fat i tyndpudsen (udendørs).

 

Løsning

Da skadesbilledet løbende forværres (udendørs), er det Webers erfaring, at pletvise/ partielle udbedringer må betegnes som værende af kortsigtet karakter. En mere blivende løsning vil være at afrense vægflader totalt for eksisterende tyndpuds (vælges eksempelvis en sandblæsning, tilsikres sam-tidig en rugøring af stenoverflader). Der påføres efterfølgende en mere egnet mørtel - f.eks. weber multi 280 (fås kun ufarvet). Weber multi 280 er deklareret til tyndpudsning på maskinsten.