Tørre kældre på Nationalmuseet

weber dry renovation

Indervægge på de gamle mure under Nationalmuseet i København skæmmes af saltudblomstringer. weber dry renovation, en specialpuds, der er opfundet til Venedigs kanalbygninger, er med succes brugt på den fugtige overflade.

  • Projekttype
    Sanering i bevaringsværdig kulturejendom
  • Produktnavn
    weber dry renovation
  • Farve
    Grå
  • Byggeår:
    2018
  • Bygherre
    Slots- og Kulturstyrelsen
  • Entreprenør
    Murermester Jens G. Andersen A/S.

Murene i Prinsens Palæ, der rummer Nationalmuseet i København, er over 250 år gamle – og op mod en meter tykke. Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, at der indvendigt på kældervæggen findes kraftige saltudblomstringer, nogle steder helt op til 1-2 cm tykke lag. Mure af denne kaliber absorberer store mængder fugt og salte fra undergrunden.

Saltet skæmmer væggene under udstillingsetagerne og udgør en potentiel trussel mod bygningens sundhed. Derfor tog Slots- og Kulturstyrelsen, som har ansvaret for den statelige bygning, imod tilbuddet, da Weber på et møde foreslog at benytte en ny saneringspuds på den fugtige kælderkonstruktion.

Brugt gennem 10 år i Venedig

weber dry renovation er udviklet i Italien, hvor håndværkerne gennem de seneste 10 år har benyttet den på bevaringsværdige ejendomme i blandt andet Venedig. Netop den verdensberømte kanalby har været det ultimative sted at udvikle et produkt af denne type. Det vakte Slots- og Kulturstyrelsens interesse, og man blev enig med Weber om at benytte den nye saneringspuds på en særlig hårdt ramt del af den gamle kældervæg under museet.

Fanger fugt og salte i luftporer

weber dry renovation indeholder en masse luftporer, som opsuger fugten og saltene, der transporteres ud mod væggens overflade. Vandet fordamper inde i porerne, som på den måde tilbageholder saltene. Saltudblomstringen på overfladen forhindres, så længe porerne ikke er fyldte. Selvom det altså er en tidsbegrænset løsning, er den mere nænsom, og totaløkonomien i den er langt bedre end en gennemgribende renovering – hvis sådan en overhovedet er mulig.

weber dry renovation er siden lanceringen afprøvet af flere hold murere i Danmark. Og de er begejstrede. Arbejdet udføres ved at banke puds af ind til murstenene og kaste pudsen på ad flere omgange til et samlet lag på 20-40 mm. Herefter rettes af og filtses pæn, hvorefter overfladen kan efterlades som den er, eller den kan slutbehandles fx med finere puds eller maling.

Sparer tid for murerne

Murerne har især været glade for den hurtige tørretid sammenlignet med andre saneringspudser, et par timer i stedet for 4-5 timer. Den nye puds er mere kraftig, så man kan udkaste tykkere lag. Begge faktorer giver en tidsbesparelse. Desuden er der her ikke brug for to forskellige produkter som ved traditionelle løsninger (et til udkast og et til pudsning). Hele processen klares med Weber Dry Renovation.

På Nationalmuseet viste weber dry renovation sig effektiv efter ganske kort tid. Og med flere års positive erfaringer i Italien og Holland er forventningen, at weber dry renovation, også i Danmark vil være en af fremtidens foretrukne løsninger, når fugtige og saltholdige vægge skal vedligeholdes i historiske og bevaringsværdige ejendomme, eller hjemme i den private kælder.

Du er altid velkommen at kontakte webers rådgivere for at finde den optimale løsning til dit projekt.