Æstetisk og bæredygtig facadeisolering på boligblokke

weber.therm plus ultra

Da boligblokkene på Birkevænget stod for en omfattende energirenovering med tilhørende facadeisolering, blev weber.therm plus ultra det oplagte valg. Målet med renoveringen var nemlig ikke blot at sænke varmeforbruget og vedligeholde facader og tag, men også at tage udgangspunkt i hele bebyggelsens eksisterende, positive takter for at dyrke og forfine dem. Målet var ifølge Bjerg Arkitekter at skabe en positiv udvikling for hele Birkevænget, med omtanke for mennesker og miljø både nu og langt ud i fremtiden.

  • Projekttype
    Facadeisolering
  • Produktnavn
    weber.therm plus ultra
  • Byggeår:
    2017
  • Bygherre
    Boligselskabet Rosenvænget og Domea, i samarbejde med Hald & Halberg og Erasmus & Partner.
  • Arkitekter
    Bjerg Arkitektur

Weber.therm plus ultra gjorde det muligt at efterisolere med nemt monterbare, slanke løsninger, helt uden at ændre eksisterende udhæng og tagkonstruktioner, hvilket har betydet store besparelser og tilladt arkitekterne at udfolde sig. Denne løsningsmodel gør endvidere, at man i mange tilfælde kan undgå at skulle flytte indvendige elinstallationer og rør, idet isoleringen foretages udvendigt.

Efter renoveringen af Birkevænget fik alle lejligheder egne, private indgange, hvilket gav en klarere definition af den enkelte bolig. Der er i dette renoveringsprojekt tilstræbt et enkelt og robust materialevalg, hvor den primære facadebeklædning er lys puds, akkompagneret af læskærme og felter udført i andre materialer med kontrasterende farver og overflader.

Resultatet af den nye facadeisolering med weber.therm plus ultra er en betydeligt mindre CO2-udledning, lavere energiudgifter, forbedret indeklima, flottere arkitektur og højere ejendomsværdi.

Æstetisk viser projektet, at facadeisolering bestemt ikke behøver være kedelig at se på. Interessen for løsningen har da også været overvældende. 

Birkevænget

Birkevænget blev oprindeligt opført i 1970’erne som boliger til sygeplejepersonalet ansat ved Frederikssund Sygehus, og blev i 1980’erne udvidet med yderligere 20 boliger. Birkevænget består i dag af 50 familieboliger og 13 ungdomsboliger.

Tidligere havde kun enkelte lejligheder egen indgang, mens en del havde fælles indgang via trapperum. Bygningerne er opdelt i tre 2-etagers boligblokke, oprindeligt opført i gule mursten med lette partier af gul eternitbeklædning.

Efter den aktuelle energirenovering har alle lejligheder fået egen indgang, hvorved boligerne defineres skarpere i det levende og nu smukkere boligkvarter, med forbedrede muligheder for såvel socialt samvær som privatliv.

Bjerg Arkitektur har ud over det arkitekturmæssige stået for brugerinddragelse, energidesign og projektering, hvor bygherren var Boligselskabet Rosenvænget, Domea, i samarbejde med Hald & Halberg og Erasmus & Partner.

Du er altid velkommen at kontakte webers rådgivere for at finde den optimale løsning til dit projekt.

Fordele helt uden sidestykke

  • Varmeledningstal i verdensklasse: 0,021 W/mK
  • Fås i tykkelser fra 20 til 200 mm.
  • Isolering af eksisterende byggeri til lav energiklasse
  • Tyndere isolering giver slankere facader (hele 46% mindre end andre systemer)
  • Op til 8% arealgevinst ved nybyggeri
  • Byggeriet bevarer sit særpræg ved renovering
  • Bevarelse af eksisterende udhæng ved byggeriets tag og facade
  • Optimal brandbeskyttelse
  • Vedligeholdelsesfrie facader (i 30 år), ETA-godkendt system
  • Nem og enkelt at montere